Vil du gerne være med til at rede truede dyrearter i Danmark og verden?
Det er et virkelig alvorligt problem både i Danmark og i resten af verden, at et større antal dyr er enten helt uddøde eller på vej til at blive det. Enhver plante- og dyreart er en vigtig brik i det store økosystem. Derfor kan de truede dyrearter ikke bare svigtes. Der skal kæmpes for, at disse dyrearter styrkes og bevares.
På den efterhånden skræmmende lange liste over dyr, der er truet af udryddelse, er der både store og små dyr. Det er dyr i hele verden, og det er både land- og havdyr, der kan være i denne risikosituation. Det kræver en målrettet indsats at redde så mange af dem som muligt.
På verdensplan er der mange forskellige dyrearter, der er truet af udryddelse. Det kan være sket på grund af klimaets forandringer eller på grund af menneskets indblanden i naturens fine balance. Uanset hvad forklaringen er, så er denne liste over truede dyr temmelig lang.
Nogle eksperter mener, at antallet af truede dyrearter i verden ligger på omtrent 12.000. Nogle af dem, der står øverst på listen af disse dyr, er:
Også i Danmark er der truede dyr. Det drejer sig blandt andet om disse:
Selv om det umiddelbart kan synes lidt ligegyldigt, om der kommer til at mangle en bestemt muse- eller insektart, så er det overhovedet ikke ligegyldigt. For hver en dyreart har sin særlige plads i det store økosystem.
Når et led mangler, så går ud over de næste led i fødekæden og i det naturlige habitat. Naturens egen biodiversitet er udviklet igennem millioner af år, og dens balance er så fin og tilpasset omgivelserne, at ingen led kan undværes. Desuden kan manglende led ikke bare erstattes af en anden dyreart. Derfor opstår der en vis ubalance, som kan være svær for naturen at håndtere. Det kan også medføre, at andre dyrearter får svært ved at klare sig, fordi det pågældende led er uddød. Derfor skal vi passe på alle de arter, der findes.
Det er menneskets ansvar at rette op på de menneskeskabte problemer i naturen. Derfor er det glædeligt, at der både fra samfundets side og fra privat side tages en masse initiativer for at hjælpe naturen på vej.
Fra politisk side er der mange initiativer i forhold til at lade store naturarealer være vilde i stedet for at blive plantet til. Det er godt for biodiversiteten generelt, og det kan hjælpe de truede dyrearter til stille og roligt at kunne formere sig. I nogle tilfælde indfanges truede dyr, så de kan få fred og ro til at formere sig, indtil de er mange nok til bedre at kunne klare sig i naturen.
I mange kommuner er vi også blevet bevidste om at udlægge arealer på jord og i vand til naturlige områder, der enten er fredede eller store og vilde nok til, at arterne får fred.
Som privatperson kan du også gøre noget for at hjælpe de dyrearter, der er truede som art. Hvis du har en have, kan du lade den være mere vild end ellers. Det kan tiltrække sommerfugle, fugle og insekter, og de er vigtige led i fødekæden. Desuden kan du undgå at bruge giftstoffer i haven, og du kan holde dig til udelukkende at bruge økologiske varer.
Giv i det hele taget de truede dyr mulighed for at finde godt med føde og for at finde et velegnet sted at bo. Gør du dette, så hjælper du dyrene, og så bliver du belønnet med mere liv i haven.